14 oktober

Cadillac og Sauternes dag 2

Skibet kan kun kan passere Pont de Pierre broen i Bordeaux når det er lavvande. Det var det Kl 00:15 - vi sejlede fra Bordeaux mod Cadillac. Hertil ankom vi om morgenen. 
Kl 8 spiste vi morgenmad i restauranten og kl 9 var vi klar til dagens udflugter.
Jessie og Mogens tog en tur i Sauternes området. Kørte gennem Sauternes og forbi vinmarkerne ved Château d'Yquem, der producerer Premier Cru Supérieur Sauternes. I 1855 klassifikationen er Château d'Yquem det eneste Sauternes Chateau, der har denne høje bedømmelse. 

Yquems høje kvalitet skyldes at området er specielt modtagelighed for angreb af den “ædle råd" (Botrytis cinerea) der dehydrerer druerne og giver den meget søde Sauternes vin. Vi besøgte Château Royal de Cazeneuve fra det 13. århundrede har en rig historie, og har blandt andet været residens for den franske kong Henrik IV. Ejeren, der er direkte linie med Henrik IV, tog imod. Vi fik en rundvisning og smagte slottets Sauternes.
Liz og Olsen besøgte Château Malromé der ligger i kommunen Saint-André-du-Bois. Det var hjemsted for maleren Henri de Toulouse-Lautrec’s mor. Hun blev tiltrukket af en nærliggende helligdom og pilgrimssted i Verdelais. 

Hendes søn, Henri de Toulouse-Lautrec, besøgte ofte slottet. Det var her han døde, 36 år gammel, i 1901. Han er begravet på kirkegården i Verdelais. Mens vi var på udflugter sejlede skibet tilbage til Bordeaux.
Vi var tilbage på skibet til frokost. Om eftermiddagen gik vi en tur i Bordeaux, hvor vi besøgte det lokale turistkontor, for at få et kort over Bordeaux’s vinområder. 
Mens Jessie og Mogens gik tilbage til skibet tog Liz og Olsen sporvognen til et lokalt marked (som dog netop lukkede) og derfra sporvognen tilbage til skibet.
Nød solen og en cappuccino på dækket. Kl 18 var det tid til gin og tonic inden aftensmad, hvor vi til forret fik foie gras. Maden var ledsaget af lokale vine fra Chateau Malagar. Vi sluttede dagen med en whisky i Le Salon Champagne, hvor der var et ‘Can Can show’.

Château d'Yquem
Château Royal de Cazeneuve…
.. indre gård
Château Malromé 
Toulouse-Lautrec’ grav
Toulouse-Lautrec og venner
Vinmarker i Sauternes
Middag på skibet  
Can Can show

13 oktober

Ombordstigning S.S.Bon Voyage dag 1

Efter morgenmad på hotellet pakkede vi kufferterne og checkede ud. Gik den korte vej til Cité de Vin og derfra sporvognen til Cours du Medoc, hvorfra der var en kort gåtur til skibet. Vi afleverede vores kufferter og checkede ind. Derefter en cappuccino i skibets Champagne Lounge inden vi nød det fine vejr på soldækket. Kl 13 frokost i Le Grand Fromage restauranten - en lækker buffet - endeligt muligt at få grøntsager til frokost. Herefter gik vi en tur langs floden til Place de la Bourse og ‘Mirror d’Eau’. Vi var tilbage sidst på eftermiddagen. Kl 18 var der orientering vedrørende sikkerhed ombord efterfulgt at en præsentation af ugens udflugter og aktiviteter. En lækker fire-retters menu i restauranten - tartar, løgsuppe, steak/torsk og is, ledsaget af gode lokale vine. Sluttede aftenen med en cognac i Le Salon Champagne.

Link til program for de enkelte dage.

Cappuccino i loungen på skibet
Tur langs Garonne
Place de la Bourse og Mirror d’Eau

12 oktober

Bordeaux og vinsmagning

Efter morgenmad tog vi sporvognen til Quai des Chartrons - det var herfra Bordeaux vine i 800 år er blevet udskibet til hele verden. Husene langs kajen er bygget af vinkøbmændene og i kældrene blev vinen lagret. Vi besøgte ‘Musée du Vin et du Négoce de Bordeaux’ der er i et af de gamle vinlagre - meget forskellig fra Cité de Vin, som vi besøgte i går. Her var der en samling af mange effekter fra de sidste århundreder. Efter turen gennem museet var der vinsmagning af to lokale vine. Fra Quai des Chartrons tog vi sporvognen til Grande Théâtre. Herfra gik vi gennem indkøbsgaderne til vinbaren ‘Wine More Time’ lige ved Grosse Colche - her havde vi en smagning af vine fra fire forskellige Bordeaux regioner: Blaye, Saint Emilion, Pessac-Léogan og Moulis. Vinsmagninger i Bordeaux.

En interessant præsentation af de forskellige regioner og vine. Efter vinsmagningen spiste vi frokost i vinbaren ledsaget af de vine vi netop havde smagt. På vej tilbage købte Liz et forklæde samt en dug.
Vi besøgte den imponerende Saint-André-katedral.
Fra Grande Théâtre tog vi sporvognen tilbage til Quai des Chartrons, hvorfra vi gik ad promenaden langs floden. “Vores” skib ‘Bon Voyage’ lå allerede ved kajen.
Fra Cours du Medoc tog vi sporvognen tilbage til hotellet.
Om aftenen spiste vi middag på restaurant Roméo lige ved hotellet - skønt vejr,  så det var muligt at sidde udendørs.

Musée du Vin et du Négoce
Vinsmagning i museet

Wine More Time
Smagning Wine More Time

Saint-André-katedralen 

<
Restaurant Roméo

11 oktober

Cité de Vin - starten på vores tur.

I dag starter vores ‘Bordeaux vineventyr’. Jessie og Mogens har været i bordeaux et par dage. Efter morgenmad gik vi en tur langs floden - nød en cappuccino på Makila Café ved floden. Var tilbage på hotellet kl 13. 
Liz og Olsen har været i Paris i fire dage og ankom med TGV toget kl 13. De kom til Moxy kl 13:30. Vi mødtes i hotellets lobby og gik til Cité de Vin museet - en meget spektakulær bygning, hvis form symboliserer vin der slynges i et glas samt Garonne flodens bølger. Det var et meget moderne og interaktivt museum - en interessant tur gennem vinens historie, produktionsmetoder og vinens udbredelse i verden. Turen sluttede med et glas vin på museets 8. sal med en flot udsigt over byen og floden.Til aften spiste vi i Les Halles Bacalan - tapas til forret og steak/burger til hovedret ledsaget af lokale vine.

Cité de Vin museet
Garonne floden set fra Cité de Vin
Les Halles Bacalan